Hvis Europa skal indhente USA, skal kulturen ændres på universiteterne. Ny rektor på Københavns Universitet har en plan

Asger Trier Bing er direktør for en usædvanlig iværksættervirksomhed. Ikke kun er Alea Quantum Technology en af verdens første opstartsvirksomheder, der sender kvantumprodukter på markedet. Virksomheden er stiftet af de to professorer i fysik ved DTU Ulrik Lund Andersen og Tobias Gehring sammen med Asger Trier Bing, der er serieiværksætter. At professorer stifter nye virksomheder og satser helhjertet på at omsætte deres forskning til produkter, hører stadig til sjældenhederne i Danmark. Men skal Europa indhente USA og blive i stand til selv at udvikle højteknologiske produkter fra medicin til militærteknologi, kræver det, at langt flere forskere tør tage chancen, vække den indre iværksætter og etablere egen virksomhed. Og det kan de kun, hvis den rigtige iværksætterånd og de rigtige forbilleder findes på universiteterne, og der hersker en kultur, der fremmer lysten til at starte egen virksomhed, lød det i et interview med den 76-årige amerikanske stjerneforsker, MIT-professor, Moderna-medstifter og milliardær Robert S. Langer i Berlingske i weekenden. Robert S. Langer er selve inkarnationen på den amerikanske succesmodel, og de seneste godt fem år har han øst af sine erfaringer i Danmark, som formand for den komité, der rådgiver den danske inkubator – eller »rugekasse« – BioInnovation Institute (BII), som Novo Nordisk Fonden står bag. Novo Nordisk ser bekymret til fra Boston På den anden side af Atlanterhavet, i Boston i USA, hvor Robert S. Langer har sit laboratorium, sidder Jacob Petersen, senior vice president hos Novo Nordisk og chef for noget af den mest avancerede forskning, Novo Nordisk arbejder med i øjeblikket, nemlig forskning i såkaldte nukleinsyrebaserede lægemidler. Afdelingen beskæftiger sig med RNA-lægemidler og genterapi, som ventes at blive en vigtig del af de nye lægemidler, Novo Nordisk sender på markedet om ti år. Jacob Petersen peger også på, at en stærk iværksætterkultur på universiteterne i sidste ende er afgørende, hvis Danmark og Europa skal lukke innovationskløften til USA inden for det område, han beskæftiger sig med, nemlig biomedicin. For snart fem år siden, i 2020, tog Novo Nordisk som virksomhed konsekvensen af, at USA og specielt Boston-området konkurrencemæssigt er langt foran København og Europa i det hele taget. Novo Nordisk valgte nemlig at etablere sig i Boston med et centralt forskningsknudepunkt for forskning og tidlig udvikling. I dag har virksomheden mere end 500 medarbejdere i Boston og forventer, at en stor del af selskabets fremtidige lægemidler vil blive udviklet her. »Vi har været igennem en stor ekspansion. Det er der en god grund til, for Boston-området er unikt. Der er en utrolig stor koncentration af biotekfirmaer og medicinalselskaber, som oversætter de fantastiske ideer, der kommer ud af Bostons verdensklasseuniversiteter som Harvard og MIT,« siger Jacob Petersen. Selvom biotekindustrien i USA har oplevet lidt hårdere tider de seneste par år på grund af høje renter, er Boston i dag det største biotekknudepunkt i verden, og hele 28 procent af den venturekapital, der blev investeret i biotek i USA, blev investeret i Boston. Kendall Square, der ligger tæt på MIT i Boston-bydelen Cambrigde, har den højeste koncentration af biotekvirksomheder i verden. Det skyldes ifølge Jacob Petersen et lokalt politisk klima, hvor det er en prioritet at støtte biotek og farma med milliarder til at skabe incitamenter og sørge for uddannelse fra gymnasieniveau og opefter. Iværksætteri er vejen til professortitel Som eksempel fremhæver han den kommune, han bor i i Boston. »Her overvejer man lige nu at bygge en ny high school til 700 millioner dollar (næsten 4,8 milliarder kroner, red.). Det er jo næsten et lille superhospital hjemme i Danmark, og vi taler altså om en kommune, der ikke er større end Gentofte,« siger Jacob Petersen. Ifølge Jacob Petersen skal tre betingelser være til stede, hvis Danmark skal gøre Kendall Square og Boston kunsten efter: de bedste akademiske institutioner og hospitaler, venturekapital og et gunstigt politisk miljø. Danmark har ifølge Jacob Petersen gode universiteter og hospitaler, mens han, der løbende får besøg af ministerdelegationer fra Danmark, oplever, at den politiske opbakning er på vej. »Det kommer også til at kræve en meget stærk politisk opbakning, og jeg fornemmer på de danske delegationer, vi har haft besøg af herovre, at der er ved at være stærk politisk opbakning til, at vi i hvert fald forsøger,« siger Jacob Petersen. Til gengæld kniber det med at skaffe nok risikovillig venturekapital til Danmark, mener Jacob Petersen. Der er simpelthen ikke nok virksomheder at investere i. Og det er her det med kulturen, som professor Robert S. Langer også fremhæver, kommer ind i billedet. »Altså, herovre er det jo lige før, du ikke kan blive professor på MIT eller Harvard, hvis du ikke er serieiværksætter og har bygget en masse biotekfirmaer op. Det er Robert S. Langer, der har opbygget biotekselskaber, inklusive Moderna, for milliarder et af de bedste eksempler på,« siger Jacob Petersen. »Den iværksætterånd skal vi have skabt i Danmark. Hvis vi gør det, og der bliver bakket op politisk og fra universiteter og hospitaler, så er jeg sikker på, at der nok for alvor skal komme penge i form af venturekapital til Danmark. For pengene følger de gode ideer,« siger Jacob Petersen. Ny KU-rektor vil ændre kulturen Tilbage i Danmark er Københavns Universitets nye rektor, professor David Dreyer Lassen, enig i, at der er brug for en stærkere iværksætterkultur på universitetet. Derfor arbejder Københavns Universitet på at gøre det lettere for forskere at forsøge sig som iværksættere. Og universitetet arbejder også på at ændre vurderingen af ansøgere til forskerstillinger, så det tæller positivt, hvis man har været eller er involveret i at starte virksomhed. »Nogle steder på universitetet er der en stærk iværksætterånd. Men det er ikke noget, vi kan sige kendetegner hele universitetet i dag. Københavns Universitet har historisk set sig selv som et grundforskningsuniversitet og været lidt mindre bekymret om, hvad der kom ud af det,« siger David Dreyer Lassen. I det omfang, Københavns Universitet har arbejdet på at kommercialisere forskningen, er det typisk sket i samarbejde med de helt store danske virksomheder som Carlsberg, Novo Nordisk og Novonesis. Men der er også spundet små iværksættervirksomheder ud af universitetet, herunder biotekvirksomheden Embark, som har været en del af BII, og i dag er solgt til Novo Nordisk. Da David Dreyer Lassen blev prorektor ved Københavns Universitet for fire år siden, satte han gang i en proces, der skulle ændre kulturen og fremme iværksætteri, fortæller han. I dag arbejder universitetet også med en strategi, som skal sikre, at iværksætteri og innovation bliver anerkendt som merit, når stillinger skal besættes på universitetet. »Når vi taler med amerikanske kolleger – blandt andet på Columbia University – hører vi, at det først er, når innovation bliver en del af meriteringen, at der begynder at ske noget, og forskerne begynder at tro på det,« siger David Dreyer Lassen. »Det er en øvelse, vi er i gang med nu. Det står øverst på arbejdsblokken. Men at ændre, hvordan man vurderer folks forskerkarriere, er ikke noget, man gør lige over natten,« tilføjer han. Har lavet innovation i trods Ifølge David Dreyer Lassen handler det om at få de unge mennesker på universitetet til at tro på, at det er muligt at tage et halvt eller helt år ud og satse på innovation. »Gør de det, skal vi ikke opfatte det som et hul i deres cv. Vi skal opfatte det som noget værdifuldt i sig selv, uanset om det lykkes eller ej,« siger David Dreyer Lassen. »Jeg tror, det er fair at sige historisk, at vi har mange forskere, der har lavet innovation, men de har nok gjort det lidt på trods og er ikke rigtig blevet anerkendt for det. Det skal vi være meget bedre til,« siger han. Derudover har Københavns Universitet blandt andet etableret en afdeling for innovation, hvor studerende og forskere kan få hjælp, hvis de vil etablere en virksomhed. David Dreyer Lassen er sikker på, at tiltagene vil rykke noget på Københavns Universitet, og bliver han i tvivl, kigger han bare lidt længere nordpå til Lyngby, hvor DTU har hjemme. »Når vi ser på andre universiteter i Danmark, kan vi se, at DTU er kommet langt med iværksætterånd og innovation. Det er en god målestok for os til at sige, at man godt kan flytte noget,« siger David Dreyer Lassen. Verdens hurtigste talmaskine Og hermed er vi tilbage ved Alea Quantum, som er spundet ud af netop DTU. Selvom DTU er godt med, når det gælder iværksætterkultur, skal der dog mere til for at få succes, fortæller Asger Trier Bing, der før har været med til at etablere virksomheder på netop DTU. Ifølge ham er der også brug for støtte og rådgivning fra nogle, der ved noget om, hvordan man laver forretning og bringer produkter ud på markedet. Alea Quantum blev stiftet for halvandet år siden på baggrund af forskning, som DTU-professorerne Ulrik Lund Andersen og Tobias Gehring har udført gennem snart 20 år. Men det var en opringning med en invitation fra BII, der for alvor satte gang i virksomheden. Virksomheden blev optaget i et BII-program, flyttede ind i BIIs bygning, som huser andre forskningstunge nystartede virksomheder, og fik adgang til sparring med business-mentorer og til BIIs »deep tech«-laboratorium. BII har også investeret i virksomheden. Siden er det gået stærkt. På blot et halvt år er virksomheden gået fra kun at bestå af de tre stiftere til i dag at have 15 ansatte. Alea Quantum står bag verdens hurtigste såkaldte Quantum Random Number Generator (QRNG). Det er et apparat, som genererer tilfældige tal ekstremt hurtigt. De tilfældige tal bruges til at kryptere data. Normalt bruger man software til den slags, men de er ikke specielt sikre. Når man genererer dem ud fra kvanteprincipper med brug af laser, bliver talrækkerne til gengæld tæt på ubrydelige. Den første kunde er landet, nemlig et teleselskab, der ønsker at kryptere deres data. Flere teleselskaber ventes at købe teknologien i år, ligesom fem danske ministerier til efteråret kører et produkt, hvor de bliver forbundet med kvantesikre linjer. Derudover har virksomheden kontakt med NATO-allierede og militære organisationer om at bruge teknologien. Ifølge Asger Trier Bing har det gjort en stor forskel, at virksomheden har fået et samarbejde med BII. Forskere er ekstremt dygtige til at forske og udvikle videnskabelige prototyper, siger han. »Men hvis man selv skal ud og finde finansiering, sætte et kontor op, der kan understøtte, at vi laver laserteknologi til militæret, og finde nogle, der har gjort det før, at sparre med, så ville det tage meget længere tid,« siger Asger Trier Bang. https://www.berlingske.dk/business/hvis-europa-skal-indhente-usa-skal-kulturen-aendres-paa-universiteterne